Indramning
Vi indrammer fast for en række kunder og derudover har vi en “stand by liste” med kunder, som vi kontakter, når vi har plads i kalenderen.
Det betyder, at vi nogle gange kan hjælpe med din indramning med det samme, mens ventetiden i andre perioder kan være lang.
Du er meget velkommen til at kontakte os på mail eller på Instagram, hvis du ønsker at høre nærmere eller at blive skrevet på ventelisten.
Indlevering & levering
Værker til indramning indleveres i værkstedet i Middelfart. Tidsbestilling er nødvendig.
Vi afsætter en halv time til indlevering og beslutning om indramning. Da der ofte er booket flere kunder i træk, beder vi jer overholde tiden.
Indleverer du mere end tre værker til indramning, vil vi gerne have besked på forhånd, så afsætter vi ekstra tid.
Sjælland
Med jævne mellemrum kommer vi til Hareskovby og København. Her kan værker leveres til gadedør – det koster 250 kr.
Under særlige omstændigheder kan der aftales afhentning af værker til indramning. Kontakt os, hvis det ikke er muligt for dig at komme til Middelfart.
Rammetyper
Vores speciale er håndmalede rammer - i en hvilken som helst farve, du måtte ønske.
Vi har mere 50 standardfarver, som matcher det passepartoutpap, vi fører. Derudover laver vi specialfarver - farver vi blander særligt til dig. Vi tager ikke imod bestillinger med specialfarver uden personligt fremmøde.
Du kan selvfølgelig også få helt klassiske rammer i sort, sølv og rå træ. Vi har derudover en stor samling vintagerammer.
Glas
Vi fører flere forskellige typer glas - floatglas og antirefleksglas med forskellige niveauer af UV-beskyttelse. Vi rådgiver naturligvis gerne om valg af glas.
Priser
Prisen for indramning afhænger af dine ønsker (størrelse, rammeprofil, bemaling, passepartout, glasvalg, mm.).
Du er altid velkommen til at kontakte os for en pris på din indramning. Jo flere informationer du kan give os, jo mere eksakt en pris kan vi beregne til dig. Har ud set en indramning, du kan lide, svarer vi altid gerne på, hvad den koster i den ønskede størrelse.
Ventetid
Vi er et lille værksted, og vi er meget heldige at have en godt fyldt ordrebog. Derfor er der i perioder meget lang ventetid for indlevering af opgaver.
Tusind tak for jeres opbakning til vores værksted og for jeres forståelse.